Solsort og snefnug.
Novellen solsort og snefnug er en novelle
der handler om lillebroren Jacob som begår selvmord, og det bliver
storesøsteren meget ked af, og hun vælger selv at tage sit eget liv, fordi at
hun mener at det er hendes skyld at Jacob tog sit eget liv. Historien forgår
det meste af tiden i et flachback, hvor man ser hvordan lillebroren Jacob havde
det før han begik selvmord.
Komposition i novellen springer lidt frem og
tilbage i fortid og nutid. Man kan sige at bogen nærmest starter hvor novellen
slutter f.eks. s. 75 linje 1-5. og det lyder til, at er ikke går så lang tid
inden storesøsteren begår selvmord på sidste side i brevet. Mellem starten og
slutningen er der et flachback der handler om Jacob og hvordan han havde det
før han begik selvmord.
Tiden strikker sig i ca. en uge, fordi at
man hører fra side 75 at storesøsteren er til psykologen og så på sidste side
85 har hun skrevet et farvel brev og jeg føler at det strikker sig kun i en
uge.
Jacob har et rigtigt godt forhold til
storesøsteren og ser hop til hende. Hun hørte meget metalica og det begyndte
han så også at gøre. Det kan også være at Jacob ikke havde godt af at hører den
slags musik og tog det for bugstaveligt.
Jacob ser rigtig meget op til hans mor, men
hans mor tror kun at alt det Jacob gør, er for at provokere hende, men det er
det slet ikke. Moderen er alt for egoistisk og tænker faktisk mest på sig selv
og hvad hun syntes der er rigtigt.
Faderen er ikke så meget til stede, men han
prøver på at hjælpe med at beskytte Jacob f. eks. s. 84 linje 2-6, men som der
stå i teksten er faderen også vred, men han prøver bare at skjule det.
Familien håndtere ikke Jacobs død særlig
godt, og som f. eks. at lille søsteren begår selvmord, fordi at hun tror at det
er hendes skyld at Jacob begik selvmord (f. eks. s. 85 farvel brev).
Moderen begynder at græde, men hun savner
ikke Jacob, men i stedet den gamle børne Jacob som ikke hørte rock musik og
sådan noget.
Jeg kan ikke se om der er nogle symboler
med vejret.
Solsorten har en stor betydning fordi at storesøsteren
begyndte at forestille sig at solsorten som sidder ude på foderbrættet og
spiser kagekrummer var hendes lille bror som holdte øje med hende. Hun
fortæller at solsorten lægger sit hoved på skrå og ser på hende ligesom Jacob
gjorde på side 78 første afsnit linje 1-4.
Jeg syntes at det er en meget trist novelle,
fordi at jeg føler lidt at jeg kan relatere til den, fordi at min farmor døde
for mindre end to måneder siden og jeg er stadig lidt trist over det.